Dialog mellem kunsten og erhvervslivet er det store hit lige nu. Også Kulturministeriet støtter bestræbelserne, men for managementkonsulent og sociolog Gunilla Larborn har det længe været en realitet. Er virksomheder ude at svømme, får de kreativ mund-til-mund genoplivning hos hende, når hun kombinerer organisationstænkning med kreative processer. Visuel kunst, storytelling og drama.
Erhvervslivet får et realitets-tjek fra kunsten og eventyrets verden, hvor der både er grumme ulve, søde lam og bjerglandskaber, som ikke er der. Folk lærer at lukke øjnene og se. Og at bruge den fantasi, der er blevet defineret som ”intelligens, der morer sig”.
I virkeligheden er der to udgaver af Gunilla Larborn. Men de hænger sammen. Den strategiske planlægger, fru Larborn, og den autodidakte maler, Gunilla.

For tiden kan hendes malerier opleves i Cafeen i Frederiksberg Svømmehal i København. Hun har altid gang i mindst fem malerier ad gangen i privaten i Hellerup. Og mindst lige så mange i atelieret i sommerhuset i fødebyen Göteborg i Sverige.
Som konsulent i virksomhedsledelse bygger hun bro mellem de to hjernehalvdele, så kreativiteten kan gå over og møde rationaliteten på halvvejen. Hun installerer genvejs-taster i hovedet på erhvervsfolk, så de får kontakt til de størrelser, der for blot få år siden betragtedes som uforenelige."
Før lagde man langtidsstrategi ved at løse gamle problemer. I dag løser vi ikke historiske problemer, men starter med at se, hvilken vej fremad, man tør vælge. Det kræver helhed. Nogen skal evaluere sammenhængen mellem vores oplevelser, og med kunsten som udgangspunkt for en dialog begynder det at rykke."

Orden i uorden
Gunilla Larborn finder orden i uorden og lader Yin og Yang være lige. Både som maler og management-konsulent arbejder hun ud fra en tese om, at det spændende skal finde sted i de faste rammer. På begge områder kaster hun sig ud i en start-idé. Hun ved, at hun bestemt er kommet på den rette hylde i livet, selv om en kvinde med lige meget power i venstre og højre hjernehalvdel ikke hænger på træer i business-verdenen. Men det var en bevidst beslutning at hun skulle uddannes akademisk og have kunsten som hobby. "Allerede som barn solgte jeg mine malerier fra vores kælder, så kunst og erhverv har altid været parallelle spor."
Sjælen er blevet defineret som ”spøgelset i maskinen”. Og hun har både sjæl og sanselighed med sig i konferencelokalerne, hvor disse fænomener ellers har været uvedkommende i mange år.

"Selv om der generelt er mere fokus på den bløde værdistyring, er det ikke dybfølt, idet det er udtænkte, rationelle værktøjer.
Derfor er det et privilegium, når jeg tager mig lov til at kombinere de to verdener, der eksisterer i mig."
Gunilla Larborn mener, at kunstmalere og visionære virksomhedsledere er seere med skarpe antenner. Derfor laver hun visionære analyser ved hjælp af farver til progressive virksomheder, der tør.
"I visuel tænkning forenes drøm, ønske og ambition, når man ser tingenes aktuelle og fremtidige tilstand. Den form for overblik med fokus på en ønsketilstand skaber en nødvendig dialog. Mange går jo rundt i en virksomhedsverden uden at ane, hvorfor de er på netop den arbejdsplads.
Men man skal altid kunne argumentere for det, man har gang i.

"Men man tjener flere penge, hvis man trives og har et fælles mål, modsat en syg virksomhed, der ender som en destruktiv dinosaurus."
Når hun arbejder med virksomheder i krise, benytter hun skabende processer i ledergruppen for at få nye følelser og dialoger frem. "Hvis de sidder med en klump ler og arbejder på en ny produktstrategi, resulterer det i andre produkter, end hvis de havde nedskrevet deres ambitioner på en computer."
Også fortællermetoden kreerer nye problemstillinger og løsninger, når en forfatter besøger en virksomhed og skriver digte, noveller eller eventyr om sine oplevelser. Det kan være noget af en øjenåbner hos de ansatte, for generelt er eventyrets funktion en moralsk rejse med brug af nutid, fremtid og historie.
Gunilla Larborn bruger også ”den tredje proces”, når skuespillere tages ind i en organisation eller ledergruppe og laver rollespil, der er relevante for koncernen.

Selv pantomimerne kan være meget barske oplevelser, når nogen udefra kommer og slår hovedet på sømmet.

Tænk omvendt
Hun mener, det er vigtigt at kunne tænke omvendt, hvis der skal ske en udvikling. Og hun påpeger, at eksistensberettigelsen i princippet ligger uden for en given virksomhed, for er den ikke fulgt med, er den færdig.
"I dag ville det være utænkeligt at lave ledelse som i 1950´erne, hvor man troede på objektive præmisser uden kreativitet. Vor tids mennesker er så facetterede, at vi skal bruge hele hjernen og have det irrationelle og ulogiske med på vores dagsorden. Derfor er det vigtigt, at alle i en virksomhed bruger sig selv fuldt ud i en cirkel uden strengt afgrænsede specialer."
Det er en typisk udtalelse fra Gunilla Larborn, der har gået på mange kunstskoler og har taget privatundervisning hos en professionel kunstmaler.

Men hun kan ikke længere male smukke udsigter og yndige planter, hun må ind bag overfladen og kastes ud i det ukendte i en gyngende dialog med et eller andet. Måske noget dramatisk.
Når hun maler, ender det altid med noget andet end tiltænkt, fordi billedet begynder at tale med hende. Og hun maler netop, fordi hun søger én at tale med. Både som fritidskunster og professionel erhvervskvinde benytter hun sig af anvendt maleri. Som barn malede hun frit fra leveren med inspiration fra familiens organister og skolelærere. Men i dag er er erhvervskvinden i hende så fremtrædende, at hun har svært ved at færdiggøre sine lærreder, hvis hun ikke skal udstille eller sælge.
"Jeg maler med akryl, som passer mit temperament, fordi det tørrer så hurtigt."
Ofte maler hun kæmpelærreder, men bruger kun et lille stykke. Resten skærer hun væk. ”Valgets Magt” gælder også i erhvervslivet, hvor det er kærnen i det store, der tæller.